Sammenligning af graviditetsrisiko ved metoder til registrering af menstruation og reguleret digital prævention

Hvorfor blev dette studie gennemført?

Selvstændige apps til registrering af menstruation og fertilitetsfunktioner i bredere sundhedsplatforme bruges i stor stil til at holde øje med menstruationscyklus og generel sundhed. Mange viser et forudsagt frugtbart vindue, hvilket kan give indtryk af, at de kan bruges til at undgå graviditet [1]. Men disse værktøjer er ikke regulerede præventionsmetoder og er hverken udviklet eller testet til at forebygge graviditet.

Digital prævention kan også komme i form af en app, men den er reguleret, klinisk evalueret og specifikt udviklet til at forebygge graviditet.

Forskellen mellem, hvordan apps til registrering af menstruation bruges, og hvad de er udviklet til, er blevet sat i forbindelse med rapporter om uplanlagte graviditeter [2]. Dette studie blev gennemført for at sammenligne, hvordan metoder til registrering af menstruation og reguleret digital prævention identificerer fertile dage, og hvordan de forskellige tilgange påvirker graviditetsrisikoen.

At forstå disse forskelle er vigtigt for både brugere og sundhedsprofessionelle. Hvis man betragter alle “fertilitetsapps” som udskiftelige, kan det skabe forvirring og utilsigtet risiko og understreger behovet for en tydeligere skelnen mellem wellness-værktøjer og regulerede præventionsmuligheder.

Hvad blev sammenlignet?

Analysen, udført i samarbejde med forskere fra University of Oxford og University of Southern California samt andre førende institutioner, omfattede over 540.000 cyklusser fra 187.000 Natural Cycles-brugere, som gav samtykke til, at deres data måtte bruges til forskning.

Tre tilgange blev evalueret:

Kalenderbaseret metode
Bruger kun menstruationshistorik til at forudsige det fertile vindue.

BBT-understøttet metode
Bruger menstruationshistorik og kropstemperatur til at forudsige det fertile vindue.

NC° Birth Control (FDA-godkendt digital prævention)
Bruger kropstemperatur, menstruationsdata og individuel cyklushistorik til at fastslå en daglig fertilitetsstatus.

Hvordan defineres og vises det fertile vindue?

Det fertile vindue er de seks dage i hver menstruationscyklus, hvor det biologisk er muligt at blive gravid. Det omfatter de fem dage før ægløsning samt selve ægløsningsdagen [3]. Fordi ægløsning ikke sker på samme dag i hver cyklus, kan det være en udfordring at forudsige det fertile vindue præcist.

Når apps til registrering af menstruation viser et frugtbart vindue, viser de typisk en forudsagt ægløsningsdag sammen med et frugtbart vindue, der starter fem dage før, uden at tage højde for, at ægløsningen kan ske tidligere eller senere end forventet. Når timingen ændrer sig, hvilket er almindeligt, kan nogle fertile dage blive markeret som “sikre” ved en fejl.

Den FDA-godkendte digitale præventionsmetode fastlægger også det fertile vindue, men præsenterer det på en anden måde. I stedet for at vise fertile dage udelukkende baseret på en forudbestemt ægløsningsprognose vurderer den graviditetsrisikoen for hver enkelt dag og tilpasser sig den enkelte brugers unikke cyklus. Ved hjælp af aktuelle data, historiske mønstre og indbyggede sikkerhedsmarginer vurderer den, om graviditet er mulig på netop den dag. Hvis der er usikkerhed, vælger metoden den sikre løsning og instruerer brugeren i at bruge beskyttelse eller afstå fra samleje. Fordi fertiliteten revurderes dagligt, kan metoden tilpasse sig, når timingen for ægløsning ændrer sig fra cyklus til cyklus.

Hvordan fastslog forskerne det “sande” fertile vindue?

For at kunne sammenligne metoderne retfærdigt havde studiet brug for en pålidelig måde at afgøre, hvornår ægløsning faktisk fandt sted i hver cyklus.

Alle cyklusser havde en bekræftet LH-stigning, et biologisk signal om, at ægløsning vil ske inden for de næste 24–48 timer. Ved hjælp af denne markør definerede forskerne et reference-, eller “sand”, fertilt vindue.

Dette referencevindue gjorde det muligt for forskerne at måle, hvor præcist hver metode identificerede fertile dage, og hvor ofte fertile dage fejlagtigt blev markeret som “sikre”, hvilket resulterede i en “risikodag”. 

Hvad er “risikodage”?

I analysen blev en risikodag defineret som en dag, hvor en metode fejlagtigt markerer en fertil dag som “sikker”. Hvis en person har ubeskyttet sex på disse dage, kan der ske en graviditet. 

Resultaterne viste, at cyklusser ofte indeholdt risikodage med begge metoder til registrering af menstruation – altså dage, hvor brugeren får at vide, at der ikke er risiko for graviditet, selvom der faktisk er det. Det skete i næsten 7 ud af 10 cyklusser med den kalenderbaserede metode og i 4 ud af 10 cyklusser med den BBT-understøttede metode. 

Endnu mere bekymrende var det, at metoderne til registrering af menstruation ofte markerer de to mest fertile dage, hvor sandsynligheden for graviditet er højest, som sikre, hvilket medfører “højrisikodage” i mange cyklusser.

Er risikodage mere almindelige i uregelmæssige cyklusser?

Uregelmæssige cyklusser gør det sværere at forudsige timingen for ægløsning, fordi den kan variere mere fra cyklus til cyklus.

I begge metoder til registrering af menstruation indeholdt uregelmæssige cyklusser ofte risikodage. Den kalenderbaserede metode viste risikodage i op til 9 ud af 10 cyklusser. Den BBT-understøttede metode klarede sig noget bedre, men cirka 1 ud af 4 uregelmæssige cyklusser indeholdt stadig risikodage.

For den FDA-godkendte digitale præventionsmetode var antallet af risikodage fortsat lavt i uregelmæssige cyklusser, hvilket viser, at denne metode effektivt dækker det fertile vindue, selv når timingen for ægløsning varierer.

Hvad betyder dette for graviditetsrisikoen?

Når dage i det fertile vindue fejlagtigt bliver markeret som “sikre”, udsætter det brugeren for risikoen for en utilsigtet graviditet. Med det in mente beregnede studiet også den gennemsnitlige forudsagte risiko for utilsigtet graviditet pr. cyklus for hver metode. Denne beregning tog højde for sandsynligheden for befrugtning, hvis en bruger har ubeskyttet sex på de enkelte dage i det fertile vindue, og indregnede, at risikoen for graviditet er højere på dagene tæt på ægløsning. 

Begge metoder til registrering af menstruation var forbundet med markant højere risiko for utilsigtet graviditet pr. cyklus sammenlignet med den FDA-godkendte digitale præventionsmetode. Dette mønster sås både for cyklusser generelt og specifikt for uregelmæssige cyklusser.

Risikoen for utilsigtet graviditet pr. cyklus var reduceret med 98 % med den FDA-godkendte digitale præventionsmetode sammenlignet med den kalenderbaserede metode og med 94 % sammenlignet med den BBT-understøttede metode.

Hvorfor er denne forskning vigtig?

Ikke alle fertilitetsapps er udviklet til at forebygge graviditet. Værktøjer til registrering af menstruation og reguleret digital prævention tjener grundlæggende forskellige formål. Hvis man behandler dem som udskiftelige, kan det skabe forvirring og øge risikoen for utilsigtet graviditet.

Den FDA-godkendte digitale præventionsmetode er et reguleret medicinsk udstyr, der er understøttet af klinisk dokumentation og myndighedsgodkendelse. Den er specifikt udviklet, testet og godkendt til at forebygge graviditet. Wellness-fokuserede apps til registrering af menstruation er det ikke.

For personer, der ønsker en sikker, ikke-hormonel præventionsmulighed, og for sundhedsprofessionelle, der rådgiver om prævention, er det afgørende at forstå denne forskel.

Referencer

1. Rampazzo F, Raybould A, Rampazzo P, Barker R, Leasure D. “UPDATE: I’m pregnant!”: Inferring global downloads and reasons for using menstrual tracking apps. Digit Health. 2024;10: 20552076241298315.
2. McNee R, McCulloch H, Lohr PA, Glasier A. Self-reported contraceptive method use at conception among patients presenting for abortion in England: a cross-sectional analysis comparing 2018 and 2023. BMJ Sex Reprod Health. 2025;51: 186–190.
3. Dunson DB, Baird DD, Wilcox AJ, Weinberg CR. Day-specific probabilities of clinical pregnancy based on two studies with imperfect measures of ovulation. Hum Reprod. 1999;14: 1835–1839.