Hjem/Cycle Matters / Perimenopausetest

Tag vores test: Find ud af, om du måske er i perimenopause

Vidste du, at perimenopause er en overgangsfase, der kan vare i årevis? Vores test kan analysere de symptomer, du oplever, og fortælle dig, om de kan være forbundet med perimenopause.

Find ud af, om du måske er i perimenopause

Det tager kun et par minutter med vores perimenopausetest.

Udarbejdet af
Teamet bag Natural Cycles

Teamet bag Natural Cycles

Vores mission hos Natural Cycles er at gå forrest inden for kvinders sundhed med forskning og engagement – ved at give alle kvinder den viden, de har brug for, for at kunne tage styring over deres egen sundhed.
Faktatjekket af
Maja Garbulinska

Maja Garbulinska

Maja Garbulinska har en kandidatgrad i Health Data Science fra Harvard University. Maja sluttede sig til Natural Cycles, drevet af sin passion for at forbedre kvinders og reproduktiv sundhed. Hun har flere års erfaring med data science og maskinlæring i den schweiziske biotekindustri.
, Forsker hos Natural Cycles

Hvad er videnskaben bag perimenopausetesten?

Som den første FDA-godkendte præventionsapp har Natural Cycles altid været baseret på videnskab og data. Når det gælder denne vigtige fase i fertilitetsrejsen, mener vi, at det er supervigtigt at give troværdig, fagligt gennemgået information, der styrker dig. 

Der findes masser af misinformation, når det handler om vores helbred, og det er ikke altid let at skelne mellem evidensbaserede værktøjer og overgangsalder-beregnerne, der kun bygger på meget lidt videnskab. Vores perimenopausetest bygger på den nyeste viden om perimenopause og de data, du deler med os, herunder din alder og oplysninger om din menstruationscyklus. 

Resultaterne fra testen er kun til informationsbrug og må ikke opfattes som en diagnose og erstatter ikke en konsultation hos din læge, men de kan være et godt værktøj til at starte samtalen.

Hvad er perimenopause?

Perimenopause er en overgangsfase i livet for os, der har menstruation. I denne periode svinger kroppens hormonniveauer, efterhånden som vi nærmer os afslutningen på menstruationen (overgangsalderen). Under perimenopausen er det normalt, at menstruationscyklus bliver uregelmæssig, og at du oplever en række forskellige symptomer – mere om dem nedenfor. [1]

Perimenopause vs. overgangsalder

Du har måske hørt, at ordene perimenopause og overgangsalder bliver brugt lidt i flæng, men det er faktisk to forskellige ting. Perimenopause dækker over en periode på flere år, mens overgangsalderen derimod er den sidste menstruation. Det kan kun fastslås bagudrettet, efter 12 måneder uden menstruationsblødning.

I USA er gennemsnitsalderen for at nå overgangsalderen 52 år. Herefter kommer postmenopausen, hvor symptomerne typisk bliver mindre udtalte, men de kan godt hænge ved i flere år [1].

Symptomer på perimenopause

Hedeture er det symptom, mange af os tænker på, når vi hører om overgangsalder eller perimenopause, men det er faktisk kun ét af mange forskellige ændringer, vi kan opleve i krop og sind i denne periode. Symptomer på perimenopause omfatter blandt andet:

  • Ændret kropslugt
  • Hjernetræthed/hjerne-tåge
  • Ømme bryster
  • Ændringer i cyklus
  • Træthed
  • Hyppig vandladning
  • Hårtab
  • Hjertebanken
  • Søvnløshed/sværere ved at sove
  • Ledsmerter
  • Nedsat lyst til sex
  • Humørsvingninger
  • Nattesved/hedeture
  • Ændringer i menstruation
  • Pletplødning
  • Vægtøgning
  • Vaginal tørhed og smerte ved sex [2,3]


Ligesom med alt andet, der handler om vores helbred, varierer oplevelsen af perimenopause meget fra person til person, og din vej gennem denne overgang kommer ikke nødvendigvis til at ligne dine venners. Symptomernes styrke kan også være forskellig, hvor nogle kun har milde symptomer, mens andre oplever forandringer, der påvirker hverdagen mere. Bemærk, at det også er muligt at nå overgangsalderen uden tydelige symptomer.

Overgangsalder-beregnere: Virker de?

Der findes en del overgangsalder-beregnere derude, som hævder at kunne forudsige den præcise alder, hvor du når overgangsalderen, men denne type værktøjer bliver generelt ikke betragtet som videnskabeligt præcise. 

Flere faktorer spiller ind på, hvornår du når overgangsalderen, blandt andet genetik, din sygehistorie og din livsstil [1]. Men alles oplevelse er forskellig, og der findes i øjeblikket ingen måde at vide på forhånd, i hvilken alder du vil nå overgangsalderen. 

Videnskabsbaseret viden fra Natural Cycles

Vi håber, du er blevet klogere på denne vigtige livsfase, og at vores perimenopausetest var hjælpsom. Natural Cycles er den første app af sin slags, der er FDA-godkendt til brug som prævention, men vores mission rækker langt ud over prævention – vi vil være med dig gennem hele din reproduktive rejse. Som et reguleret medicinsk udstyr tager vi vores rolle inden for kvinders sundhed alvorligt. Med temperaturbaseret ægløsningsforudsigelse, personlige indsigter, symptom-tracking og meget mere – hvorfor ikke se, hvordan Natural Cycles kan støtte dig?

Natural cycles logo

Oplev verdens første præventionsapp.

Ansvarsfraskrivelse

NC° Perimenopause-tilstand er udviklet til generel wellness og information. Den er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge sygdomme eller medicinske tilstande. Tal altid med en kvalificeret sundhedsprofessionel om medicinske bekymringer eller spørgsmål.